Jeg sad en aften og blev nysgerrig på, hvordan (særligt de unge) i dag kobler fra. Jeg havde jo nok svaret selv, men jeg ville gerne have det visualiseret.
Jeg er i virkeligheden en stor fan af teknologi og udvikling, men jeg er også en smule nervøs for nogle af følgerne deraf. Stress er en hård nød at møde. Mange har stiftet bekendtskab med stress, og det viser sig nu også, at også de unge rammes.
Vi er blevet bedre til at tale om stress, men er vi blevet bedre til at forstå den?
Det er jo næsten ved at blive en folkesygdom (hvis ikke det allerede er?)..
Stress er normalt – særligt blandt voksne. Dog viser flere og flere undersøgelser, at stress også rammer store dele af den yngre befolkning. Og hér kæder man blandt andet tilstanden sammen med vanerne om, at være ‘på’ konstant
Det er ikke længere nok at være til stede fysisk – i dag skal vi også være til stede online.
Endda også inde bag hjemmets rammer.
Det at man hele tiden skal være på og være connected, i frygt for at ‘misse’ spændende ting og sager (FOMO, som de unge kalder det) – viser sig i høj grad, at stresse dem.
Fra undersøgelsen jeg har delt en statistik over, viser det sig, at det især er de unge mennesker som er ‘på’ hele tiden og også dem som tjekker deres sociale medier hyppigst.
Faktisk viser pågældende undersøgelse fra SmartSleep, at 56 procent af de 16-24-årige tjekker deres sociale medier hver eller hver anden time..
Mange bruger deres ‘online’ tid til at koble fra, selvom det viser sig at vi bliver mere stressede af at være på, og dét er jo hele problemet.
Jeg tænker tit over, at vi nogen gange laver sådanne quickfixes på vores batterier – uden at vi får dem fuldt opladet.
Vi skal naturligvis omfavne udvikling og følge med, men måske vi skal til at gøre naturen, fællesskabet og familien (uanset om man er mor og far, alene mor eller far) mere attraktivt, gennem sjove og underholdende udendørsaktiviteter? Ja, stort set hvad som helst.
Jeg har i hvert fald opsat en regel for mig selv, hvilket betyder at min mobil ikke er til stede når mine børn er omkring mig – den er i hvert fald på lydløs. Jeg har en idé om, at når jeg som far ikke sidder og giver den opmærksomhed, at børnene heller ikke rigtig ænser hvor spændende den måske er… So far virker det ret godt..